{"id":42,"date":"2026-10-23T17:01:38","date_gmt":"2026-10-23T17:01:38","guid":{"rendered":"http:\/\/blindeferier.dk\/?page_id=42"},"modified":"2026-10-23T17:01:38","modified_gmt":"2026-10-23T17:01:38","slug":"ferien-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/blindeferier.dk\/?page_id=42","title":{"rendered":"Ferien 2020"},"content":{"rendered":"\n

Dagbogen for drengenes 30. sommerhustur til Holb\u00e6k 2020.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 1 \u2013 Her er de tre g\u00e6ve drenge, Karsten, Peter og Arne under turen til Holb\u00e6k (de morer sig formentlig over de fuldst\u00e6ndig sandf\u00e6rdige historier, Peter disker op med fra sin barndom og teenage-tid i Fjordg\u00e5rden).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Endelig blev det torsdag den 30. juli 2020, og vi skal afsted p\u00e5 den 30. sommerhustur. I \u00e5r er deltagerne: Arne, Karsten, Mogens og undertegnede. Hedin har igen i \u00e5r m\u00e5tte melde afbud p\u00e5 grund af sin lunefulde ryglidelse.<\/p>\n\n\n\n

Sidste \u00e5r gik turen til \u00c5rhus, hvor vi boede i en penthouse-lejlighed i \u00c5husene. Da Hedin meldte sit frav\u00e6r, inviterede vi Mogens, som det skal bem\u00e6rkes, er seende. Mogens kunne godt nok kun deltage i de f\u00f8rste 3 dage, da han havde lavet en aftale om en rundvisning i Roskilde Domkirke. Men de tre dage med en seende deltager, samt en feriebolig i \u00c5rhus by, \u00e5bnede vore \u00f8jne for nye muligheder for oplevelser. Man skal jo ikke v\u00e6re mere dogmatisk, end at man t\u00f8r \u00e6ndre p\u00e5 tingene.<\/p>\n\n\n\n

Situationen omkring udbruddet af Coronavirussen bet\u00f8d, at de vanlige forberedelser til \u00e5rets sommerhustur br\u00f8d helt sammen. Men i begyndelsen af sommerferien opstod der pludselig en mulighed for at tage af sted.<\/p>\n\n\n\n

Rent \u201dtilf\u00e6ldigt\u201d blev min barndomsby Holb\u00e6k valgt som destination (smiler). En byferie uden en lang og besv\u00e6rlig rejse. Hertil et brud p\u00e5 vor gamle normer, da vi spurgte Mogens, om han ville v\u00e6re med som guide. Den tredje store afvigelse, i forhold til vore tidligere sommerhusture, var, at vi valgte at booke os ind p\u00e5 Hotel Sidesporet i Holb\u00e6k og endda p\u00e5 enev\u00e6relser. M\u00e5ske er vi ved at blive gamle eller luksuri\u00f8se eller m\u00e5ske vil vi bare pr\u00f8ve en anden form for sommerferie. At bo fire blinde sammen i et sommerhus i en uge, det har vi jo flere gange bevist, at vi kan.<\/p>\n\n\n\n

Klokken 10.30 ringede jeg og bestilte en taxa til Aldershvilevej. Jeg tog min rygs\u00e6k p\u00e5, den var heldigvis ikke s\u00e5 tung som den plejede at v\u00e6re. Taxachauff\u00f8ren var med p\u00e5, at jeg blot skulle til Ulrikkenborg Plads, jeg ville indtage Lyngby Station fra bagsiden og undg\u00e5 letbanebyggeriet p\u00e5 forsiden. Chauff\u00f8ren var i det snakkesalige hj\u00f8rne og spurgte mig, hvor jeg skulle hen med den fyldte rygs\u00e6k. Jeg svarede, at jeg, sammen med nogle venner, skulle bes\u00f8ge min barndomsby Holb\u00e6k. S\u00e5 spurgte jeg ham om, hvor i Verden, han kom fra. Han svarede Bosnien. S\u00e5 spurgte jeg ham selvf\u00f8lgelig, om han kendte byen Hercegovina, for der havde jeg holdt ferie i 14 dage i sommeren 1968. Han blev helt stille nogle sekunder og s\u00e5 udbr\u00f8d han, Hercegovina! Det er min barndomsby. I 1968 var han kun fire \u00e5r gammel; men jeg mente alligevel, at jeg nok havde set ham der.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var den gang sammen med min s\u00f8ster og svoger og min bror p\u00e5 14 dages ferie til Titos Jugoslavien, hvor vi boede i Bosnien-Hercegovina n\u00e6r den gamle by Dubrovnik. Rejsen var arrangeret af Dansk Blindesamfund.<\/p>\n\n\n\n

Det var en god og sp\u00e6ndende oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker en \u00e6seltur ad \u00e6selstierne op i bjergene, hvor vi s\u00e5 vildt levende skildpadder. Bes\u00f8gte en \u00e6ldre dame, der stolt viste, at hun havde et k\u00f8leskab. Vi skulle m\u00e6rke, hvor koldt det var. En anden gang bes\u00f8gte vi en n\u00e6rliggende sig\u00f8jner-by, der hed noget med \u201dbar\u201d. Her var der et marked, hvor der blev handlet med gr\u00f8ntsager fra de omkringboende b\u00f8nder. En \u00e6ldre fattig dame opretholdt livet, ved at have en \u201d\u00e6selparkering\u201d, hvor hun passede de handlendes \u00e6sler. N\u00e5r hun lavede mad, var det ved \u00e5ben ild p\u00e5 den bare jord.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 en bar udvekslede min bror og jeg cigaretter med et par af de lokale. De danske cigaretter var godt nok af en noget bedre kvalitet end de lokales; men det lod vi os ikke m\u00e6rke med.<\/p>\n\n\n\n

En anden dag sejlede vi ud til en lille \u00f8 i Adriaterhavet. Her blev vi m\u00f8dt af guitarspil og sang og masser af vin og spiritus fra det samme omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Vi boede meget smukt p\u00e5 vort hotel, der l\u00e5 p\u00e5 en skr\u00e5ning ned til havet, hvor vi ogs\u00e5 badede. Der var ingen sandstrand; men en stor betonterrasse lige ud til vandet. Jeg var s\u00e5 uheldig, under badningen, at jeg kom til at tr\u00e6de p\u00e5 et s\u00f8pindsvin. Det bet\u00f8d, at nogle af dens pigge blev siddende i min fod. En af de lokale havde tilsyneladende specialiseret sig i at behandle turister, der havde tr\u00e5dt p\u00e5 et s\u00f8pindsvin. Han trak piggene ud med en n\u00e5l. S\u00e5 bestilte han en slivovic og bad mig om at drikke det halve og derefter h\u00e6lde den anden halvdel ud over det sted p\u00e5 foden, hvor piggene havde siddet, og hvor operationss\u00e5ret var.<\/p>\n\n\n\n

En anden dag k\u00f8rte vi med turistbussen til Dubrovnik. En sp\u00e6ndende by omkranset af h\u00f8je bymure. Her k\u00f8bte jeg en tegnebog, Klassisk herrepung i l\u00e6der, da jeg tog den op til n\u00e6sen, for at lugte om den var \u00e6gte, blev den handlende lettere forn\u00e6rmet, selvf\u00f8lgelig var den af \u00e6gte l\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen spiste vi p\u00e5 hotellets terrasse med den flotte udsigt ud over bugten. Tjenerne var ulastelige, og kunne opbevare den vin vi ikke kunne drikke til den n\u00e6ste aften. Der var altid levende violinmusik til middagen, man f\u00f8lte sig hensat til Restaurant Wivex i Tivoli, hvorfra musikken nogle gange blev sendt ud i radioen.<\/p>\n\n\n\n

Hotellet jeg boede i, fortalte chauff\u00f8ren, er der nu ikke mere, da et jordsk\u00e6lv har \u00f8delagt det. Jeg fortalte ham om nogle af mine oplevelser og han kunne tilf\u00f8je, at tiden med Tito som leder af Jugoslavien, var en god og rolig tid i Bosnien. Han tager selv p\u00e5 bes\u00f8g til sin barndomsby Hercegovina en gang om \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Efter en hjertelig afsked vandrede jeg afsted nede i tunnelen. Lige f\u00f8r trappen op til Jernbanepladsen blev jeg r\u00e5bt an af en mand oppe fra perronen. Det var Karsten, der \u00e5benbart kunne genkende lyden fra min stokketeknik. Jeg gik tilbage og op ad trapperne til perronen og Karsten. Vi n\u00e5ede lige at telefonere en hilsen til Arne, der stod og ventede p\u00e5 Virum station, da der kom et S-tog ind p\u00e5 perron 3. Vi gik over til toget; men det var ikke muligt at komme ind i det. Nogle andre rejsende fortalte, at det var fordi d\u00f8ren var l\u00e5st. Modl\u00f8se begyndte vi at vandre ned langs toget, m\u00e5ske var der en d\u00f8r man havde glemt at l\u00e5se. Jeg ventede hele tiden p\u00e5, at toget ville begynde at k\u00f8re videre. En venlig rejsende ledte os hen til en \u00e5ben d\u00f8r, hun skulle ikke selv med toget; men vi kom med.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden gik vi via tunnelen, af nogle ogs\u00e5 kaldet \u201dpisserenden\u201d, hen til spor 7. Damen jeg havde k\u00f8bt billetterne af, havde anbefalet spor 7 for toget til Kalundborg. Inden l\u00e6nge kom Arne ogs\u00e5 op p\u00e5 spor 7 og han viste os den nye afm\u00e6rkning til blinde. Alle gel\u00e6nderne fra tunnelen til perronerne har i hver ende en f\u00f8lbar afm\u00e6rkning p\u00e5 gel\u00e6nderet. Det er streger i det antal spornummeret har. Spor 7 har alts\u00e5 7 f\u00f8lbare streger.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev s\u00e5 kontaktet af en DSB-medarbejder, som kunne fort\u00e6lle os, at toget til Kalundborg klokken 11.48 i dag ville afg\u00e5 fra spor 6 og ikke fra spor 7 eller 8, hvor vi befandt os. Vi m\u00e5tte s\u00e5 ned i tunnelen igen og op til spor 6. Medarbejderen fra DSB var \u00e5benbart fulgt efter os, og hun kunne fort\u00e6lle, at vort tog allerede var ankommet, s\u00e5 vi steg frygtl\u00f8se ind i togets vogn nummer 13.<\/p>\n\n\n\n

Togkontroll\u00f8ren ville p\u00e5 grund af Coronasmitten ikke r\u00f8re ved vore billetter, s\u00e5 de blev godkendt via synet.<\/p>\n\n\n\n

I Roskilde stod Mogens p\u00e5 toget og nu var vi alle fire samlet. S\u00e5 kunne jeg traditionen tro dele mine agurker, som jeg samme morgen havde plukket fra mit drivhus, ud. Det var sm\u00e5 l\u00e6kre spr\u00f8de agurker. Arne har altid haft det sv\u00e6rt med denne tradition, s\u00e5 jeg havde denne gang medbragt et s\u00e6rligt stort eksemplar p\u00e5 godt 3 kilogram til ham. Det blev han godt nok imponeret over.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 2 \u2013 Traditionen tro har Peter agurker med fra drivhuset, og helt tilf\u00e6ldigt bliver det Arne som f\u00e5r den st\u00f8rste, DSB h\u00e6vder at den vistnok stadig ligger i vindueskarmen i Vogn nr. 13. Eller p\u00e5 hittegodskontoret.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I Holb\u00e6k stod vi af toget og gik med Mogens forrest ned af Nygade til Ahlgade og ned til nummer 1 B ved Venstrebladet, hvor Hotel Sidesporet ligger.<\/p>\n\n\n\n

I receptionen blev vi modtaget af en tjenestevillig portier, der b\u00f8d os velkommen. Vi fik de elektroniske kort til v\u00e6relsernes d\u00f8rl\u00e5s: 206, 207, 208 og 209. Vi skulle bo p\u00e5 anden sal og p\u00e5 enev\u00e6relser. Efter at vi havde f\u00e5et indrettet os, gik vi ned til havnen, der ligger lige ved siden af hotellet. Mogens tjekkede afgangstiderne for Or\u00f8-f\u00e6rgen, der ville afg\u00e5 klokken 14.30. Da der var lidt tid til afgang, fandt vi hen til Havne Cafeen, hvor vi fik serveret fire glas fad\u00f8l, det var hvede\u00f8l og brygmesterens den r\u00f8de. Nu begyndte der at falde ro over selskabet, selv om det bl\u00e6ste en del og vi inden l\u00e6nge skulle ud at sejle med f\u00e6rgen til Or\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Vi kom ombord p\u00e5 f\u00e6rgen og fandt et bord til fire indenfor og med havudsigt.<\/p>\n\n\n\n

Karsten delte traditionen tro fl\u00f8dekameller rundt; men denne gang meget overraskende var det rigtige fl\u00f8dekameller. Inden vi var kommet os over sjokket, blev de rigtige fl\u00f8dekameller (Underberg) heldigvis delt rundt. Efter 25 minutters sejlads, hvor f\u00e6rgen overhovedet ikke gyngede, ankom vi til Or\u00f8 og gik over i Havnekiosken. Her bestilte vi franske hotdog; men ikke \u00f8l. Havnekiosken har nemlig ingen alkoholbevilling.<\/p>\n\n\n\n

Det var hyggeligt at v\u00e6re p\u00e5 Or\u00f8. Vi sad i l\u00e6 for vinden og lyttede til m\u00e5gernes sang. En time efter sejlede vi tilbage til Holb\u00e6k. Vi m\u00f8dte godt nok et lille turisttog p\u00e5 gummihjul, der m\u00e5ske kunne transportere turister til kroen, men det m\u00e5 blive en anden gang.<\/p>\n\n\n\n

I Holb\u00e6k gik vi langs havnen til Blegstr\u00e6de, mens Mogens spejdede efter interessante cafeer, og jeg fortalte om min tid som bydreng i Skibsprovianteringen som vi netop passerede. Karsten og Arne lagde m\u00e6rke til, at gaderne i Holb\u00e6k aldrig er vandrette. Holb\u00e6k ligger p\u00e5 en stor skr\u00e5ning. Der er kun en vej i Holb\u00e6k, der er vandret og det er havnevej.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik op ad Blegstr\u00e6de til Ahlgade og ned til Nygade og endte p\u00e5 Bryghuset Nygade nummer 5. Det var det helt rigtige sted, hvis man interesserer sig for fad\u00f8l. De havde 9 haner at tappe fra, og vi kunne f\u00e5 smagspr\u00f8ver, hvis vi var i tvivl om, hvilken \u00f8l vi ville drikke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 3 \u2013 Peter har store udfordringer med at \u201dchecke ind\u201d p\u00e5 Facebook fra \u201dBryghuset No 5\u201d, hvor vi selvf\u00f8lgelig har et vinduesbord ud mod Nygade. Tidligere var det \u201dSigg\u00e5rds Varehus\u201d, der l\u00e5 p\u00e5 den anden side (var vel nogenlunde Holb\u00e6ks svar p\u00e5 \u201dDamernes Magasin\u201d), men nu l\u00e5 der en tre-fire modebutikker.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u00d8llenes navne var hentet fra Holb\u00e6k og omegn. Munkholm, Bys\u00f8en, Magles\u00f8 og s\u00e5 videre. De smagte rigtig godt. Lea serverede dem med et stort smil. Vi fik n\u00f8dder og mandler til og p\u00e5 et tidspunkt ogs\u00e5 en pastaret. Den sidste \u00f8l vi drak var p\u00e5 10 procent alkohol. Det kendetegnede Bryghusets \u00f8l, at de ikke var fedtede med alkoholprocenten. Det var derfor nogle glade og smilende drenge, der takkede og sagde godnat og tak for god betjening. Vi fandt ned til vort hotel og vore velfortjente senge efter en lang bl\u00e6sende og oplevelsesrig dag med mange velsmagende fad\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 4 \u2013 S\u00e5 lykkedes det vist at\u201d Checke ind\u201d, og s\u00e5 nyder vi vores \u201dBys\u00f8 Brown Ale\u201d og en sk\u00e5l med \u201dgode n\u00f8dder\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fredag den 31. juli 2020:<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6relserne p\u00e5 Hotel Sidesporet er ikke s\u00e5 store; men der er hvad der skal v\u00e6re, ogs\u00e5 skr\u00e5v\u00e6gge, som giver v\u00e6relset et autentisk pr\u00e6 af tidligere brug.<\/p>\n\n\n\n

Efter et forfriskende brusebad gik vi klokken halv otte ned i restauranten, hvor en udm\u00e6rket morgen buffet ventede p\u00e5 os. Det duftede dejligt af stegt bacon, p\u00f8lser, \u00e6g og frisklavet kaffe. Der var mejeriprodukter (minus k\u00e6rnem\u00e6lk), br\u00f8d, ost, frugt, wienerbr\u00f8d med mere. En udm\u00e6rket start p\u00e5 dagen.<\/p>\n\n\n\n

Vi gav os god tid og hyggede os et par timer ved morgenbordet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 gik vi p\u00e5 v\u00e6relserne og blev enige om at m\u00f8des klokken 10.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ringede til mit barnebarn Frederik til hans nye telefon og \u00f8nskede ham tillykke med f\u00f8dselsdagen og de 10 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik portieren til at bestille en taxa til os, for nu ville vi bes\u00f8ge den roste Andelslandsbyen Nyvang.<\/p>\n\n\n\n

Taxaen havde ingen problemer med at k\u00f8re med fire forventningsfulde turister. Jeg fik aldrig min sikkerhedssele til at virke, og d\u00f8ren fik jeg f\u00f8rst lukket efter 25 meters k\u00f8rsel. Chauff\u00f8ren var tidligere skolel\u00e6rer, og han var \u00e5benbart vandt til uregelm\u00e6ssigheder.<\/p>\n\n\n\n

Andelslandsbyen ligger p\u00e5 et stort omr\u00e5de ligesom Frilandsmuseet i Lyngby. Nyvang er navnet p\u00e5 en nedlagt g\u00e5rd lidt uden for Holb\u00e6k, hvis bygninger fortsat ligger p\u00e5 omr\u00e5det, sammen med en r\u00e6kke lidt nyere kopier af gamle bygninger fra omkringliggende landsbyer.<\/p>\n\n\n\n

De udstillede bygninger bliver levendegjorte af frivillige \u00e6ldre mennesker, s\u00e5 m\u00e5ske kan jeg st\u00f8de p\u00e5 en person, som jeg har g\u00e5et i skole med.<\/p>\n\n\n\n

I Andelslandsbyen Nyvang kan vi opleve livet og hverdagen i en lille andelslandsby i begyndelsen af 1900-tallet. Nyvang er et anderledes og levende oplevelsescenter, hvor vi skal r\u00f8re, smage, pr\u00f8ve, dufte og lege os igennem historien. I Nyvang er der brugsforening, andelsmejeri, missionskirke, landsbyskole, husmandssted, v\u00e6rksteder, butikker og meget mere.<\/p>\n\n\n\n

I missionskirken fik vi af en \u00e6ldre dame historien om kirken og kirkeklokken, som de fik sk\u00e6nket af en nedlagt missionskirke i Holb\u00e6k. Under kirken var der en hestestald til de k\u00f8rende kirkeg\u00e6ngere. Vi fik ogs\u00e5 hilst p\u00e5 mejeriets kedelpasser, som var ved at b\u00e6re br\u00e6nde ind til dampkedlen, der skulle bruges ved mejeriets drift dagen efter. Han fortalte os en meget interessant historie om, hvordan de fik fat i dampkedlen og hvordan den bliver brugt i sm\u00f8rfremstillingen. Energi til k\u00e6rning af sm\u00f8rret, varme til pasteurisering og damp til reng\u00f8ring.<\/p>\n\n\n\n

I Brugsen kunne vi k\u00f8be varer, som de blev fremstillet i mellemkrigs\u00e5rene. I brugsuddelerens stue spillede radioen og regnemaskinen stod klar til brug. I et hj\u00f8rne stod et telefonbord, da brugsuddelerens kone ogs\u00e5 passede den lokale telefoncentral. Udenfor stod der en sk\u00e6rslibers trilleb\u00f8r klar til at slibe de sl\u00f8ve knive. Der var en redningsstation med Zonens ambulance i sort og en mindre kranvogn.<\/p>\n\n\n\n

Der var heldigvis ogs\u00e5 en cafe, hvor vi kunne slukke t\u00f8rsten med en Fuglsang fad\u00f8l og vor sult med en tyk velsmagende ristet p\u00f8lse. Vejret var et dejligt solskinsvejr og det var afslappende at g\u00e5 stille og roligt rundt og opleve det venlige og \u00e5bne museum, hvor man m\u00e5tte r\u00f8re ved det hele.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst ringede vi efter en taxa, for nu ville vi til Lab\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Chauff\u00f8ren var Tamiler og kom fra Sri Lanka. Mogens, der ogs\u00e5 har v\u00e6ret p\u00e5 Sri Lanka, fik en god snak med ham.<\/p>\n\n\n\n

Vi stoppede ud for Lab\u00e6k nummer 37 og sagde p\u00e6nt farvel til den flinke chauff\u00f8r. Nu stod vi uden for mit barndomshjem i Fjordg\u00e5rden, hvor jeg har boet de f\u00f8rste 19 \u00e5r af mit liv. Jeg boede p\u00e5 f\u00f8rste sal i en 2\u00bd v\u00e6relse stor lejlighed sammen med mine for\u00e6ldre og tre s\u00f8skende.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 5 \u2013 Her er vi s\u00e5 foran indgangen til Lab\u00e6k 37, Peters barndomshjem i Fjordg\u00e5rden, hvor Peter lige checkede om vi kunne g\u00e5 gennem k\u00e6ldergangen, men k\u00e6lderd\u00f8ren var desv\u00e6rre l\u00e5st, s\u00e5 vi m\u00e5tte g\u00e5 udenom<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der boede mange familier med b\u00f8rn, s\u00e5 der var altid nogen at lege med. Vuggestue, b\u00f8rnehave og fritidshjem brugte vi ikke den gang, da vore m\u00f8dre var hjemmeg\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen og br\u00f8drene Palle og Frank var de tre jeg legede mest med. Vi havde alle sammen en cykel og den var vigtig. Den gav os mulighed for at komme vidt omkring. Biltrafikken i slutningen af halvtredserne var ikke s\u00e5 stor. Vore for\u00e6ldre sagde ikke noget til, at vi cyklede omkring, blot vi passede spisetiderne.<\/p>\n\n\n\n

Vi cyklede til Dragerup Skov og Eriksholms Skov eller til Munkholmbroen.<\/p>\n\n\n\n

Fjordg\u00e5rden var et udm\u00e6rket sted at vokse op. Boligblokken bestod af en halv snes opgange med stue, f\u00f8rste og anden sal. Et k\u00e6lderrum til hver lejlighed og f\u00e6lles cykel k\u00e6lder, vaskek\u00e6lder med gruekedel og et rum til skraldespandene. I lejlighedernes k\u00e6lderrum blev der blandt andet opbevaret de koks, der skulle fyres med i lejlighedernes kaminer. Det var opvarmningen, indtil der blev lagt centralvarme ind. \u00d8verst var der et t\u00f8rreloft med yderligere muligheder for at opbevare ting. Alle lejligheder havde en altan.<\/p>\n\n\n\n

Skraldespandene blev t\u00f8mt af skraldem\u00e6ndene. De kom k\u00f8rende med skraldevognen trukket af to store sorte Oldenborgheste, vist nok tidligere artilleriheste. Det gav liv i g\u00e5rden, n\u00e5r skraldevognen var p\u00e5 bes\u00f8g. De modigste af os fodrede hestene med rugbr\u00f8d og med flad h\u00e5nd. Om vinteren m\u00e5tte skraldem\u00e6ndene nogle gange v\u00e6re to om at b\u00e6re en skraldespand op til skraldevognen. Den var blevet al for tung p\u00e5 grund af den megen aske fra kaminernes askeskuffer.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 jeg kikkede ud af vort k\u00f8kkenvindue, kunne jeg se ned i g\u00e5rden, hvor der blandt andet var en stor kvadratisk gr\u00e6spl\u00e6ne, l\u00e6ngere nede en legeplads med sandkasse, gynger og Vipper og en stor flagstang og endnu en gr\u00e6spl\u00e6ne.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e6spl\u00e6nen var det forbudt at g\u00e5 p\u00e5. Hvis vi gjorde det, kom \u201dHvalrossen\u201d, ejendommens g\u00e5rdmand, ud p\u00e5 sin altan og r\u00e5bte ned til os, at vi skulle ud af gr\u00e6spl\u00e6nen. Hvorfor vi ikke m\u00e5tte betr\u00e6de gr\u00e6sset, er sv\u00e6rt at forst\u00e5 i dag; men den gang var det almindeligt, at gr\u00e6spl\u00e6ner i parker og lignende ikke m\u00e5tte betr\u00e6des af en eller anden grund.<\/p>\n\n\n\n

Vi b\u00f8rn kaldte ham \u201dHvalrossen\u201d, fordi han havde et stort hvalrossk\u00e6g. Det var ogs\u00e5 \u201dHvalrossen\u201d, der hejste flaget ved s\u00e6rlige begivenheder, eller n\u00e5r det var flagdag. Vi har tit, i min familie, mindet hinanden om en episode, hvor Bennys mor, fru Jensen, en Langfredag, hvor der blev flaget p\u00e5 halv, r\u00e5bte fra anden sal ned til min bror: \u201dHvem er det, der er d\u00f8d?\u201d Min bror r\u00e5bte tilbage: \u201dDet er Jesus\u201d, hvorefter fru Jensen sm\u00e6kkede vinduet i.<\/p>\n\n\n\n

Fjordg\u00e5rdens grund gik helt ned til \u201djernbaneskinnerne\u201d. Her k\u00f8rte, hver tirsdag et godstog med levende kv\u00e6g til kreatureksport og med gods til og fra havnen. P\u00e5 den anden side af skinnerne l\u00e5 de store Esso benzintanke. Men de hindrede ikke muligheden for, at jeg fra vort k\u00f8kkenvindue kunne se Holb\u00e6k Fjord, hvor Or\u00f8f\u00e6rgen og fragtskibe sejlede forbi med Tuse N\u00e6s som baggrund.<\/p>\n\n\n\n

Der var tilsyneladende opsat nye altaner ud til Lab\u00e6k. Jeg gik ind og ned ad k\u00e6ldertrappen; men d\u00f8ren til k\u00e6lderen var l\u00e5st. Trappen virkede meget lille i forhold til, da jeg boede der. Vi gik om i g\u00e5rden, hvor beplantningen selvf\u00f8lgelig havde \u00e6ndret sig. H\u00e6kkene var blevet h\u00f8jre og blomsterbedene reduceret, men gr\u00e6spl\u00e6nen og legepladsen var der stadigv\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Lab\u00e6k er navnet p\u00e5 den gade, hvor jeg boede. Navnet er enest\u00e5ende, da det er den eneste gade, der hedder det. Hvorfra navnet stammer er der flere forslag til. Mogens mener, at Lab\u00e6k kommer fra Loug-beck, der stammer fra Loug, som betyder vandholdig eller vandlidende. Vandl\u00f8bet afvandede dele af omr\u00e5det p\u00e5 F\u00e6lleden ud mod Andelslandsbyen Nyvang og den krydsede Lab\u00e6k (tidligere Lab\u00e6ksgade) lige der, hvor vi stod af taxien ved Lab\u00e6k 37. Vandl\u00f8bet l\u00e5 dengang uden for byen.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik nu op ad Lab\u00e6k til krydset, hvor Smedelundsgade og Ahlgade m\u00f8des. Vi gik ind i porten ved Vagten, der f\u00f8rte ind til baghusene, hvor min far havde sit billedsk\u00e6rerv\u00e6rksted. Der var ogs\u00e5 en skr\u00e6dder, en tr\u00e6drejer og en jerndrejer, som havde deres v\u00e6rksteder der. Huset er nu revet ned.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik op ad Kirkestr\u00e6de forbi Restaurant Industrien, hvor Mogens og jeg har v\u00e6ret til beatkoncert i Popklubben, hvor vi blandt andet har oplevet Peter Belli og hans \u201dkonversation\u201d med politiet, der syntes at han og Les Rivals spillede for h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 gik vi forbi Sankt Nikolaj Kirke, hvor jeg blev d\u00f8bt for 72 \u00e5r siden. Vi gik ad Klosterstr\u00e6de til den tidligere lille skole ved Sortebr\u00f8drenes munkekloster. Jeg kunne genkende klosterskolen og skoleg\u00e5rden, hvor jeg havde g\u00e5et i f\u00f8rste klasse.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik forbi den gamle brandstation til det gamle r\u00e5dhus. R\u00e5dhuset er en flot symmetrisk bygning med to store granitkugler p\u00e5 hver sin side af trappen, der f\u00f8rer op til hovedd\u00f8ren midt i bygningen.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik ind i Bys\u00f8parken med Bys\u00f8en og statuen af Frederik den Syvende, som de nybagte studenter fra Stenhus Gymnasium danser om, n\u00e5r de har afsluttet deres eksaminer.<\/p>\n\n\n\n

Mogens viste os et mindre bindingsv\u00e6rkshus, der l\u00e5 op til bagsiden af Elefant Apoteket. Det var apotekets tidligere ishus. Her opbevarede man den is, som man erhvervede sig om vinteren, og som skulle holde til nedk\u00f8ling af apotekervarerne indtil n\u00e6ste vinter.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik nu ind i g\u00e5rden til Cafe Bryghuset No. 5 og fandt et ledigt bord. Lea kom smilende ud til os og tog imod vor bestilling af fire store glas af deres gode fad\u00f8l. Mogens forlod os et kort \u00f8jeblik. Han skulle lige k\u00f8be et par nye badebukser til arrangementet i morgen, som alle fire i hemmelighed gik og frygtede, bes\u00f8get p\u00e5 det ukendte Hamam.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5gernes skrig var en tilbagevendende lyd-kulisse; men her i g\u00e5rden blev den s\u00e6rlig intens, da en m\u00e5gemor gav en af sine unger en ordentlig overhaling p\u00e5 grund af uforsigtig optr\u00e6den p\u00e5 husets tag. Der var ogs\u00e5 mange mursejlere, der \u00f8vede sig i at blive gode til at man\u00f8vrere rundt langs husmurene. Flere af os kunne ogs\u00e5 h\u00f8re deres skrig.<\/p>\n\n\n\n

Efter et par omgange p\u00e5 cafe Bryghuset No 5 gik vi hen til Ahlgade og forbi det gamle Elefant Apotek fra 1705. Vi m\u00e5tte lige f\u00f8le p\u00e5 den udhuggede elefant, der stak hovedet ud fra v\u00e6ggen.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik op ad Ahlgade og kunne h\u00f8re, at der var rigtig meget liv ovre p\u00e5 den anden side af gaden. Det var p\u00e5 Cafe Vivaldi, der havde borde og stole ude p\u00e5 det brede fortov. Vi fandt et ledigt bord og bestilte en omgang fad\u00f8l. Der sad mange mennesker og snakkede og grinede. Ved et af bordene sad 8 unge piger og morede sig h\u00f8jlydt. Men det var jo ogs\u00e5 fredag og vejret var fint.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Ahlgade cruisede sportsvogne, veteranbiler og store motorcykler op og ned ad gaden, det f\u00f8ltes helt sydlandsk. Vi bestilte ogs\u00e5 vore aftensmad her. Club-sandwich eller burger. Hen p\u00e5 aftenen faldt temperaturen lidt; men det gjorde ikke noget. Tjeneren t\u00e6ndte blot varmen i nogle store parasoller over vore hoveder og inden l\u00e6nge var det s\u00e5 varmt, at Arne m\u00e5tte afkl\u00e6de sig noget af sit t\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 6 \u2013 Cafe Vivaldi er altid leveringsdygtige i Burgere eller eventuelt en l\u00e6kker Club Sandwich<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 7 \u2013 Det var i dette tilf\u00e6lde Peter, som var rigtig vild i varmen efter en Club Sandwich, som egentlig ikke var s\u00e6rlig blindevenligt anrettet, men pommes fritterne var i hvert fald rigtig gode!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lidt i klokken 10 slentrede vi ned ad Ahlgade til vort hotel. Vi aftalte, at vi ville m\u00f8des i morgen klokken 8 til morgenmaden, vort sidste m\u00e5ltid inden Hamam.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag den 1. august 2020.<\/p>\n\n\n\n

Efter det livgivende morgenbord m\u00f8dtes vi klokken 9 for at g\u00e5 de 800 meter til Tyrkisk Bad, ogs\u00e5 kaldet Hamam, hvor vi havde aftalt tid til klokken 9.40. Vi gik, med vore badebukser som bagage, ad Isefjords-stien langs med fjorden. Vejret var meget smukt med solskin og ingen vind. Snart n\u00e5ede vi til udl\u00f8bet af den b\u00e6k, Hole- eller Hule-b\u00e6kken, som har givet navnet til byen. Mogens fortalte, at en historisk interesseret borger, havde bekostet en tr\u00e6bro over b\u00e6kkens udl\u00f8b. B\u00e6kken er i dag ellers skjult i r\u00f8r. Da broen ikke var en del af Isefjords-stien, m\u00e5tte vi g\u00e5 over den to gange, frem og tilbage, for at komme tilbage til stien, der l\u00f8b lige ved siden af.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5ede vi til Tyrkisk Bad. Det best\u00e5r af en samling mindre bygninger, der ligger helt ud til strandkanten kun med Isefjords stien imellem.<\/p>\n\n\n\n

Ved indgangen blev vi m\u00f8dt af en meget informerende dame. Hun fortalte os trin for trin, hvad der nu skulle ske. Vi fik hver udleveret et bl\u00e5t gummib\u00e5nd, der angav hvilken slags badeg\u00e6st vi var. Arnes b\u00e5nd sprang, det var \u00e5benbart blevet m\u00f8rt; men Tyrkisk Bad har ogs\u00e5 v\u00e6ret lukket i fire m\u00e5neder p\u00e5 grund af Corona pandemien og vi var de f\u00f8rste, der bes\u00f8gte Badet efter lukningen.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik hver udleveret en t\u00f8jpose med en badek\u00e5be og et h\u00e5ndkl\u00e6de. Vi fik ogs\u00e5 udleveret nogle sm\u00e5 bl\u00e5 plastikposer med elastik, dem skulle vi tage uden om vore sko, angivelig for ikke at sl\u00e6be Coronavirus ind i Hamam. Til sidst fik vi ogs\u00e5 hver en n\u00f8gle til et v\u00e6rdiskab.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde, uden de tre andres accept, bestilt \u201dKlassisk bad\u201d, som beskrevet i Tyrkisk Bads tilbud:<\/p>\n\n\n\n

Behandlingen foreg\u00e5r i Hamam, p\u00e5 opvarmede sten og udf\u00f8res af en mass\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 8 \u2013 Der var rigtig, rigtig varmt og med en fugtighed, som fik sveden til at drive ud af kroppen, og som ganske automatisk \u201dsl\u00f8rede\u201d b\u00e5de kamera og billeder. Her er en af de kvindelige mass\u00f8rer ved at fort\u00e6lle, hvad der skal ske<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 9 \u2013 Som n\u00e6vnt melder Peter sig lynhurtigt som den f\u00f8rste (for at f\u00e5 det overst\u00e5et), men han n\u00f8d det rigtig meget (specielt bagefter!)<\/em><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst overh\u00e6ldes kroppen med vand i bl\u00f8de og rolige bev\u00e6gelser. S\u00e5 skrubbes hele kroppen med en kese (handske af viskose, bomuld og hesteh\u00e5r), hvorved de d\u00f8de hudceller og forhornet hud fjernes.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 bruges der en s\u00e6bes\u00e6k til at indsm\u00f8re hele kroppen i skummende \u00f8kologisk honningm\u00e6lks s\u00e6be. Derefter masseres hele kroppen med s\u00e6beskummet. Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet og huden fornyet.<\/p>\n\n\n\n

Hele processen er sanselig og meget afstressende.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6ben der bruges under behandlingen er \u00f8kologisk, h\u00e5ndlavet, lokalproduceret i Holb\u00e6k og best\u00e5r blandt andet af honning, bivoks og m\u00e6lk. S\u00e6ben er fugtgivende og n\u00e6rende for huden. S\u00e6ben er af m\u00e6rket \u201dMunkholm\u201d og kan ogs\u00e5 k\u00f8bes i receptionen.<\/p>\n\n\n\n

Behandlingen varer 25 minutter.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev ledt ind i omkl\u00e6dningsrummet, hvor vi skulle if\u00f8re os vort badet\u00f8j og tage et brusebad. Vore v\u00e6rdigenstande lukkede vi ind i hver vores boks og havde n\u00f8glen i en elastik om den anden arm.<\/p>\n\n\n\n

Omkl\u00e6dningsrummet var fugtigt og varmt, Da vi \u00e5bnede d\u00f8ren ind til selve Hamam, blev vi m\u00f8dt af en us\u00e6dvanlig h\u00f8j varme. To kvinder tog imod os og bad os om at h\u00e6lde varmt vand fra en stor sk\u00e5l ned over vore kroppe, s\u00e5 hudens porer kunne \u00e5bne sig. De kunne kun behandle to af gangen, s\u00e5 to af os m\u00e5tte vente. Jeg tilb\u00f8d mig straks til en behandling, da jeg mente, at mine chancer for at overleve ville v\u00e6re st\u00f8rre, hvis jeg kom ud af dette varme \u201dhelvede\u201d s\u00e5 hurtigt som muligt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg blev ledt over til en meget varm marmorb\u00e6nk, hvor jeg skulle l\u00e6gge mig p\u00e5 ryggen. I rummet var der i alt seks marmorb\u00e6nke, der dannede en sekskantet figur. I midten var der lysestager med levende lys og i loftet kul\u00f8rte vinduer. Jeg bad om at f\u00e5 h\u00e6ldt koldt vand over mig, for varmen var ulidelig. Jeg t\u00e6nkte, at om lidt bliver jeg n\u00f8d til at g\u00e5 ud. Mass\u00f8sen var enig med mig i, at her var meget varmt. Jeg blev ved med at ytre mig, indtil jeg fik af vide, at akustikken var d\u00e5rlig herinde, underforst\u00e5et \u201d\u2026lad v\u00e6re med at tale h\u00f8jt\u201d. Fra da af sagde jeg ingenting og ventede kun p\u00e5, at jeg ville besvime.<\/p>\n\n\n\n

Det var rart at f\u00e5 de \u00f8mme lemmer masseret og dejligt at blive smurt ind i s\u00e6be ved hj\u00e6lp af en slags oppustelig str\u00f8mpe. Det f\u00f8ltes som at r\u00f8re ved skyerne. Til sidst var jeg f\u00e6rdig og kunne g\u00e5 ud, via omkl\u00e6dningsrummet, hvor jeg tog min badek\u00e5be p\u00e5 og blev f\u00f8rt over i svalerummet, Her sad jeg bl\u00f8dt i sofaen og fik serveret vand og frugt, glad over at v\u00e6re i live og sluppet ud af varmen.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg havde genvundet fatningen, gik jeg ud og fandt med lidt hj\u00e6lp fra nogle andre g\u00e6ster et bassin, hvor der m\u00e5tte sidde 4 personer af gangen. Karret var vel 1 meter dybt og der var dyser i bunden, hvorfra der hele tiden spr\u00f8jtede varmt vand ud. Der var et lavt s\u00e6de n\u00e6r bunden, som man kunne s\u00e6tte sig p\u00e5. Vandet var meget varmt, omkring 37 grader. Det var dejligt at sidde i, for man havde jo hovedet ude i det fri. Udsigten var selvf\u00f8lgelig ud over fjorden. P\u00e5 et tidspunkt kom de tre andre drenge, de var tilsyneladende ogs\u00e5 sluppet helskindet ud af badet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 10 \u2013 Et afslapningsbassin med 37 grader varmt vand l\u00f8snede ekstra op efter den eventyrlige massage<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 11 \u2013 Fra afslapningsbassinet er det udkig ud over Holb\u00e6k Fjord til Badeanstalten \u201dVenedig\u201d og til Tuse N\u00e6s<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi sad nu alle i karret og udvekslede vore oplevelser. S\u00e5 gik vi ud af karret og unders\u00f8gte de andre muligheder. Vi var i saunaen, der var meget varm. Vi var ogs\u00e5 i dampbadet, der var endnu mere varmt. Karsten og jeg pr\u00f8vede ogs\u00e5 \u201ddet kolde gys\u201d. Man g\u00e5r ind i et kar med ankel h\u00f8jt vand som er omkring 8 grader varmt. I midten h\u00e6nger der en stor spand over hovedh\u00f8jde. Den kan man ved at dreje p\u00e5 et h\u00e5ndtag fylde med koldt vand. Nu stiller man sig under spanden og tr\u00e6kker i en snor. Spanden vender rundt og man f\u00e5r indholdet h\u00e6ldt ud over sig. Man f\u00e5r bogstaveligt talt en spand koldt vand i hovedet, og det udl\u00f8ser som regel h\u00f8je r\u00e5b og skrig fra modtageren.<\/p>\n\n\n\n

I hvert fald fra undertegnede, der var ved at f\u00e5 det halve Hamam til at komme den h\u00f8jt r\u00e5bende gamle blinde mand til hj\u00e6lp. Vi satte os ind i sofaerne i svalerummet. Mogens bryggede en kop kaffe til hver, og der blev serveret frisk frugt hertil. Nu havde vi det godt igen.<\/p>\n\n\n\n

Efter tre timer i det Tyrkiske Bad, sagde vi farvel og tak for en stor og sj\u00e6lden oplevelse og gik ind i Strandparken. Her s\u00e5 vi n\u00e6rmere p\u00e5 Olafur Eliassons kunstv\u00e6rk \u201c5-dimensionel Pavillon\u201d, opf\u00f8rt p\u00e5 stedet i 2000. Den er udf\u00f8rt i fladst\u00e5l, og placeret som en kunstnerisk bearbejdning af en gammel kilde, der l\u00f8ber til et cirkul\u00e6rt spejlbassin under pavillonen.<\/p>\n\n\n\n

Her fra gik vi til Restaurant Strandparken, hvor vi satte os p\u00e5 terrassen udenfor og fik en velfortjent \u00f8l, vistnok brygget i N\u00e6stved. Temperaturen og vejret var meget behagelig og udsigten over fjorden flot.<\/p>\n\n\n\n

Mogens havde i sine helt unge dage haft et job i Strandparkens restaurant, s\u00e5 vi f\u00f8lte os helt trykke ved situationen.<\/p>\n\n\n\n

Arne inspirerede os til at bestille en stor salat, der hedder \u201dC\u00e6sar\u201d. Den n\u00f8d vi i fulde drag. Pludselig begyndte Mogens at kluk-le. Presset afsl\u00f8rede han grunden til, at han grinede h\u00f8jt. Han var kommet til at se p\u00e5 mine sko, hvor jeg fortsat havde de bl\u00e5 plastikposer p\u00e5, som de havde givet os i det Tyrkiske Bad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 12 \u2013 F\u00f8rst skal v\u00e6skebalancen genoprettes! \u2013 med sk\u00f8nne v\u00e6sker fra N\u00e6stved og omegn.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 13 \u2013 \u2026og derefter er der C\u00e6sar-salat med en s\u00e6lsom fe-h\u00e5rs sky \u00f8verst i form af meget fint-revet peberrod<\/em><\/p>\n\n\n\n

I Strandparken var der flere af byens borgere, der l\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6sset og solede sig. Lidt uvant hilser man p\u00e5 alle dem, man g\u00e5r forbi, s\u00e5dan er vi i Holb\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik tilbage til Hotel Sidesporet, og efter at have rundet vore v\u00e6relser, gik vi ned i hotellets g\u00e5rdhave og satte os ved et ledigt bord. Vi bestilte en fad\u00f8l hver, Grimbergen Dubbel. Ikke langt fra os blev der spillet glad harmonikamusik. For der var fuld gang i en guldbryllupsfest, inde p\u00e5 hotellet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 introducerede jeg konkurrencen om sommerhuslisten. Mogens var en h\u00e5rd, men retf\u00e6rdig dommer og vi tre andre konkurrerede om, hvem der kunne huske flest rigtige \u00e5rstal p\u00e5 de nu 30 ferier, vi har haft. Hvor tog vi hen det f\u00f8rste \u00e5r og det andet \u00e5r og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

Det blev en sp\u00e6ndende og morsom konkurrence, som jeg af beskedenhed ikke vil n\u00e6vne, hvem der vandt.<\/p>\n\n\n\n

Nu var det ved at v\u00e6re spisetid, s\u00e5 vi gik op p\u00e5 Ahlgade og fandt en Tyrkisk cafe \u201dZehros\u201d, hvor vi bestilte en dejlig b\u00f8f fra en okse fra Uruguay, hertil forskellige r\u00f8dvine; men inden retten blev serveret n\u00e5ede vi da ogs\u00e5 at smage en gin og tonic. Sammen med de obligatoriske vandglas var antallet af glas ved hver kuvert blevet talrig, og det kr\u00e6vede en del koncentration, at holde styr p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

Desserten blev Donut, som er noget meget velsmagende s\u00f8d bagt kage, der efter sigende kan tils\u00e6ttes alt muligt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 gik vi tilbage til vort hotel og sluttede dagen af med et glas godnat-\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag den 2. august 2020.<\/p>\n\n\n\n

I dag skal vi afslutte vores ferie i Holb\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Morgenmaden blev indtaget sammen med rigtig mange andre, da deltagerne i guldbrylluppet havde overnattet p\u00e5 hotellet.<\/p>\n\n\n\n

Da vort tog fra Holb\u00e6k f\u00f8rst afgik klokken 12.30 deponerede vi vores bagage i receptionen. Vi gik ned til Isefjords-stien og havnekajen. Gik forbi den gamle havn med den to master store galease \u201dHjalm\u201d og hen forbi skibsv\u00e6rftet. Her var der fyldt jord ud i fjorden og h\u00e6ldt strandsand over, s\u00e5 omr\u00e5det var blevet til et stykke sandstrand, \u201dHolb\u00e6k Beach\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik op ad Blegstr\u00e6de, krydsede Ahlgade og endte p\u00e5 Nygade No 5 i Bryghusets g\u00e5rd, hvor vi sluttede af med en god fad\u00f8l, hentede vor bagage og k\u00f8rte med toget fra Holb\u00e6k. Toget stoppede i Hvals\u00f8 og i Roskilde, hvor vi sagde farvel og tak for nogle gode og hyggelige dage til Mogens. P\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden blev vi modtaget at Karstens kone Trudi, der igen i \u00e5r var s\u00e5 flink at k\u00f8re os hjem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 14 \u2013 Farvel og rigtig mange tak for en sk\u00f8n tur til Holb\u00e6k<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den tredivte sommerferietur for de blinde m\u00e6nd havde v\u00e6ret anderledes end de fleste af de andre ture; men alligevel meget indholdsfyldt og hyggelig. En god m\u00e5de at s\u00e6tte den daglige tilv\u00e6relse i et godt perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

Peter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Billede 15 \u2013 Peter foran indgangen til Lab\u00e6k 37 i Fjordg\u00e5rden, hvor Peter sammen med sine for\u00e6ldre og s\u00f8skende boede p\u00e5 f\u00f8rste sal til venstre i sine f\u00f8rste 19 \u00e5r. Og Peter kunne i \u00f8vrigt konstatere, at Fjordg\u00e5rden har f\u00e5et nye altaner siden dengang.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dagbogen for drengenes 30. sommerhustur til Holb\u00e6k 2020. Billede 1 \u2013 Her er de tre g\u00e6ve drenge, Karsten, Peter og Arne under turen til Holb\u00e6k (de morer sig formentlig over de fuldst\u00e6ndig sandf\u00e6rdige historier, Peter disker op med fra sin barndom og teenage-tid i Fjordg\u00e5rden). Endelig blev det torsdag den 30. juli 2020, og vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-42","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/42","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=42"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/42\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":59,"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/42\/revisions\/59"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blindeferier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=42"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}