”Blinde ferier” på hjortetur
Igennem flere år har ”sommerhus-drengene” om efteråret i kronhjortenes parringstid, mødtes hos Karsten i Rådvad, for ved mørkes frembrud at vandre ind i Dyrehaven for at få et godt lydbillede af hjortenes aktiviteter.
Karsten, som kender Dyrehaven som sin egen bukselomme, går forrest med Blindsquare appen og skærmlæseren VoiceOver åbnet på sin iPhone. Lyden kommer fra hans hovedtelefoner, som han har om halsen, ørene skal jo være frie for lytning til omgivelserne.
Ekspeditionen til Eremitageslottet i mørket under årets værste skybrud, fredag den 25. september 2020, blev gennemført i flotteste stil og uden tab og traditionen værdig.
Men forberedelserne var også optimale.
Karsten havde indkaldt os til at mødes klokken halv fire; men det var midt i det værste skybrud. Jeg kørte med mundbind på i en flexhandicap bil, der måtte holde stille på motorvejen og på et tidspunkt kørte den igennem en oversvømmet vej, hvor der allerede var en bil, der var gået i stå. Jeg ankom dog i tide og fik trukket mine støvler og regntøj af.
Da Arnes kones hjemmearbejdsplads lukkede, kørte hun Arne til Rådvad.
Nu var vi alle tre samlet og forberedelserne til aftenens tur i Dyrehaven kunne begynde.
Først begyndte vi med 5 liter Tjekkisk fadøl Budweiser hertil en stor skål eddike-chips og en pæn skål peanuts. Øllet havde Karsten selv importeret og bragt hjem fra den driftige handelsby Flensborg.
Karsten er velorienteret om situationen i Dyrehaven og han fortalte os om det sidste nye.
Ud af de omkring 300 kronhjorte er der 25 pladshjorte. Det er hjorte, der har udpeget deres plads, hvor de samler deres hinder og hvor de forsvarer dem og sig imod andre hanner, hvis de skulle få gode ideer.
En pladshjort var netop fundet død antagelig som resultatet af en kamp. En anden pladshjort havde mistet sit ene øje og var derfor blevet aflivet af humane årsager, da kampene for den fremover ville være for ulige.
Efter et par hyggelige timer med udveksling af relevant nyt sammen med god musik på stereoanlægget var øl dunken tom og vi blev af Karstens kone Trudi budt til bords. Maden i år bestod af meget velsmagende langtidsstegte svinekæber sammen med Spansk øl.
Her efter trak vi i vores vandretøj og for en enkel deltagers vedkommende sit ski-tøj, som han også bruger på Svalbard om vinteren.
Måske på grund af det tiltagende mørke og det regnfulde vejr mødte vi ikke andre mennesker og alle marmorbænkene ved Eremitageslottet var derfor ikke overraskende ledige.
Vi satte os på den østlige side af slottet, så havde vi jo også havudsigt.
Traditionen tro havde Karsten fyldt sin rygsæk med kolde dåseøl. De smager ekstra godt efter vandreturen til slottet. Hver år overrasker Karsten os også med at byde på ”flødekarameller”, læs små flasker Underberg, det giver os samtidig en oplevelse af at være på jagt eller fiskeri.
Ved halv nitiden stoppede regnvejret og temperaturen var fortsat behagelig varm.
Hjortene genkendte de tre blinde mænd og lod deres brøl høre og til ære for os også en enkel hjortekamp, pænt af dem.
Vi lyttede også på et tidspunkt til en lille flok dådyrhunners sladren. Det var en pibende lyd, som man skulle tro kom fra nogle fugle.
Vel tilbage igen hos Karsten i Rådvad kunne vi meddele Trudi, at hjorteturen i år, trods det udsædvanelige våde vejr, havde været vellykket og endnu en stor naturoplevelse for os.
På følgende link er et lydklip fra hjortene på vores tur: klik her for lyd