Dagbogen fra drengenes sommerferie i Aarhus juli 2019.
Sidste år, 2018, var Arne, Karsten, Hedin og undertegnede en uge i den lille hyggelige by Ebeltoft.
I flere år har vi talt om, at en ferie i Aarhus kunne være interessant. Ingen af os har et dybere kendskab til Aarhus; men det kunne vi godt tænke os at få.
Jeg tænkte, det bliver nok svært at finde en passende feriebolig midt i Aarhus i sommerferien. Så allerede i januar måned begyndte jeg med god hjælp fra Mogens Engelund, at undersøge mulighederne. Den første jeg ringede til, var Michael Sørensen, han udlejer en penthouselejlighed på 100 kvadratmeter, samt 39 kvadratmeter sydvendt terrasse. Lejligheden ligger på 9. etage i et bolig kompleks, der hedder Åhusene, midt i Aarhus centrum nær banegården.
Lejligheden var ledig og vi fik lov til at leje den fra lørdag den 6. juli til fredag den 12. juli.
Michael skriver:
”Fantastisk penthouselejlighed i Aarhus C
Vil du forkæle dig selv, din familie eller dine forretningsforbindelser?
I centrum af Aarhus har du mulighed for at bo i en penthouselejlighed på 9. etage med to store altaner, udsigt over Aarhus og 39 kvadratmeter fuldstændig ugenert sydvendt tagterrasse.
I lejligheden er der 2 soveværelser med hvert sit badeværelse, et integreret køkkenalrum og stue.
Alle rum med fantastisk udsigt uden naboer.
Der er elevator til døren og gratis parkering i parkeringskælder.
I lejligheden er der, ud over det normale, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, kabel-tv, fri trådløst WIFI og mikroovn.
Ugentlig rengøring, badehåndklæder og linnedskift er inkluderet i prisen”.
Det eneste minus ved lejligheden var komfuret, der var med fingertouch og efter Michael Sørensens mening ikke særlig brugervenlig. Når, men vi havde jo god tid til at finde en løsning på dette.
I år var det som sidste år: Arne Christensen, Karsten Duckert, Hedin Nolsøe og undertegnede, der skulle af sted.
En måned før vi skulle af sted begyndte de konkrete forberedelser til besøget i Aarhus.
Nota havde i det sidste nummer af bladet inspiration givet os mulighed for at forberede os på en fantastisk uge i Aarhus.
”Det gamle slogan Smilets By fra 1938 gælder vel stadig. For Aarhus er i stadig bevægelse og har undergået mange forandringer i sin lange historie. Historie og nutid mødes på magisk vis i en storby rig på kultur og natur, tæt på skov og strand.
Byens historie går tilbage til vikingetiden i 700-tallet. I Den Gamle By i Aarhus kan man komme på en tidsrejse gennem historien. I forskellige scenarier kan man opleve Aarhus, lige fra vikingetid over besættelsestiden til 1974.
Byens oprindelige navn er Aros, der betyder åens munding. En del af åen er nu genoprettet i Aarhus midtby, og der er etableret et populært forretnings- og caféstrøg langs den gamle å. Ud over dette projekt er der sket en udbygning af havneområdet, som stadig står på med etablering af nye byrum. Her er biblioteket Dokk1 et kulturelt centrum.
I 2017 var Aarhus velfortjent europæisk kulturhovedstad. Aarhus har et blomstrende kulturliv, hvor nyt og gammelt mødes. Her er Nordens største musikhus og Aarhus Kunstmuseum ARoS. Her er Aarhus Festuge, en af Nordens største kulturfestivaller, der har været afholdt siden 1965.
I bogen En Århus krønike fortælles der om den kreative bys udvikling, der tog fat i 1960’erne.
Det er nok ikke uden grund, at mange kunstnere har deres rod i denne by. Forfattere som Svend Åge Madsen, Vagn Lundbye og Tage Skou-Hansen kommer fra Aarhus, hvor en del af deres bøger også foregår. Der er krimiforfatterne, hvis bøger foregår i Aarhus, for eksempel Elsebeth Egholm og Inger Gammelgaard Madsen.
For mange er Aarhus lig med musik. Herfra kommer mange af Danmarks største pop- og rockmusikere, som Gnags, TV2, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og Tina Dickow. Sidstnævnte udrykker sine følelser om sit forhold til byen i sangen Pigen ud af Aarhus: Du kan tage pigen ud af Aarhus, med en drøm om at blive fri, men du kan ikke tage Aarhus ud af den her pige”.
Af Lene Wagner, Nota.
Vi afholdte det obligatoriske formøde i år, i min dejlige solbeskinnede have på Aldershvilevej i Bagsværd. Desværre havde Hedin meldt afbud til mødet, da han havde pådraget sig et hekseskud i forbindelse med forårets vindues-pudsning. Imidlertid var det meste af det Danske Sundhedsvæsen nu kommet i omdrejninger, så vi ventede en snarlig raskmelding fra Hedin. Hedins læge havde haft besøg af Hedin. Hele to fysioterapeuter og en akupunktør, sammen med daglige øvelser, varmepuder, gåture med mere var en del af behandlingen. Hertil mange gode råd fra Hedins netværk.
Fadøl-anlægget blev bestilt hos Fadøl-eksperten, hvorfra vi også havde fået øllet fra sidste år, da vi var i Ebeltoft. Vi bestilte et anlæg med to haner, så bliver køen aldrig så lang. 30 liter Grimbergen, 25 liter Tuborg Classic og 15 liter Hancock. De 15 liter Hancock viste sig dog senere at blive lidt af en udfordring.
Vi kender alle sammen Henning Eriksen, blandt de synshandicappede, også kaldt Dollerup. Han har fået sin lejlighed fra halvfjerdserne rekonstruerede i Den Gamle By i Aarhus. Den lejlighed kunne vi godt tænke os at besøge. Så jeg ringede til Den Gamle By og aftalte en rundvisning mandag den 8. juli fra klokken 11 og en time frem.
På formødet i Bagsværd var indkøbssedlen blevet godkend, den var reduceret noget, da vi forventede at spise ude midt på dagen.
Det var fødevareleverandøren ”Nemlig”, der vandt udbuddet om leverancen af fødevarer til os dette år, de ville levere varerne på adressen imellem klokken 16 og klokken 17.
Så manglede jeg blot at ringe til DSB, vort foretrækkende transportselskab. Jeg bestilte billetter og pladsbilletter til Intercitytog lyn lørdag klokken 9.21.
Arne ville kontakte dem vi kendte i Aarhus og som vi havde lyst til at få besøg af.
Nu skulle vi blot sørge for vor personlige bagage og glæde os til lørdag den 6. juli.
Desværre viste det sig, at de mange anstrengelser for at gøre Hedin rask igen, var forgæves. Hedin blev ved med at have ondt i ryggen og han måtte til sidst melde afbud, han troede ikke på, at han ville kunne gennemføre turen til Aarhus, ærgerligt!
Da vi måtte se i øjnene, at Hedin ikke kom med, foreslog Arne, at vi spurgte Mogens, om han havde lyst til at deltage i stedet for Hedin.
Mogens undersøgte sin kalender og meldte tilbage, at han kunne deltage lørdag, søndag og mandag. Det sagde vi ja, tak til.
På dagen ringede jeg efter en taxa, der skulle køre mig til Lyngby Station. Inden havde jeg sagt pænt farvel til mine høns og været i drivhuset og plukket 4 agurker. På Lyngby Station mødte jeg først Karsten og Trudi og kort tid efter Arne. Trudi havde været så flink at tilbyde os kørsel og hjælp til at komme ombord på Intercitytoget på Københavns Hovedbanegård. Vi fandt vogn 71 og snart sad vi på vore pladser med et bord imellem os. Toget stoppede i Høje Tåstrup, hvor vi fik Mogens ombord.
Nu var vi alle fire samlet og morgenkaffen i form at fire kolde dåseøl kom på bordet og en glad feriestemning spredte sig i kupeen.
Så blev der, af hensyn til Arne og referatet, delt agurker rundt fra mit drivhus og flere kolde dåseøl kom på bordet.
Det gode lyntog kørte med høj fart til Aarhus. Arne målte det til 176 kilometer i timen. Kun 3 timer og 10 minutter efter afgang stoppede toget i Aarhus og en rask DSB-mand fra hjælpetjenesten tog imod os og ledte os op til banegårdens billetkontor, som er samlingsstedet for dem, der har bestilt ledsagerhjælp. Herefter tog vi en taxa til Åhusene. Bortset fra Mogens, der gerne ville gå til lejligheden, så kunne han jo også sondere det lokale terræn. Jeg ringede som aftalt til Michael, der mødte os uden for blokken kørende i sin store sorte Mercedes. Michael viste sig at være en flink og hjælpsom mand. Han viste os detaljeret dørlåsen, elevatoren, og senere lejlighedens installationer og så videre.
Foto 1: – elevatoren kører langsomt men sikkert op til 9. sal
I elevatoren bad Karsten om at få udpeget knappen til 9. etage. Her klistrede han et stykke dymotape på ved siden af knappen, hvor der med punktskrift står ”Ølsalonen”. En sikker afmærkning.
Foto 2: – der står et navn med prikker (ud for 9-tallet i elevatoren) – og det blev siddende!
Da vi i lejligheden kom til komfuret med fingertouch, stod der en el-kogeplade med to blus. Ikke lang fra lejligheden ligger der en THansen butik. Her havde vi fået Andreas til, over nettet, at købe et elkomfur for 249 kr. og Michael havde været flink og hente det.
Tagterrassen var møbleret og pyntet op med plantekrukker. Selv om det var på 10. etage havde en andemor lige ruget sine unger ud på terrassen. Michael fortalte, at han dagen før havde haft store problemer med at samle ællingerne op på en fejebakke og sammen med den utilfredse andemor at køre med elevatoren ned til jordoverfladen, hvor andemor og hendes ællinger selv kunne spadsere ned til åen, der løber tæt ved huset.
Michael havde været forudseende og fyldt drikkevarer i køleskabet, så vi kunne slukke tørsten med en kold øl, mens vi ventede på vore leverandører. Først kom ”Nemlig” med alle de bestilte vare og herefter Jonas med fadøllet og fadølanlægget. Jonas var ikke tilfreds med anlægget og kørte de 25 kilometer hjem og hentede et nyt. Det var fadet med Hancock øllet, der drillede, det skummede alt for meget. Vi blev enige om, at tiden kan læge alle sår. Så Jonas tog af sted og ønskede os en god ferie. Men det viste sig at Hancock øllet blev ved med at skumme og til sidst skiftede vi Hancock ud med det gode Tuborg Classic og sammen med Grimbergen var ferien reddet og vi havde ikke længere problemer med fadøllet.
Jeg gik så i gang med den obligatoriske gryderet denne gang A’la Åhusene. Selv om gryderne gerne havde måtte været lidt større, lykkes det at servere gryderetten sammen med de nye danske kartofler og hertil dejligt koldt fadøl, krydret med tour de France og et ikke alvorligt styrt af Jacob Fuglsang. Men den indkøbte piskefløde glemte jeg at tilsætte gryderetten. Det var der mærkelig nok ingen, der opdagede.
Søndag den 7. juli 2019 klokken 7 stod jeg som den første op og puslede lidt rundt mellem køkkenet og spisebordet. Først bryggede jeg en stor kande kaffe. Så satte jeg vand over til kogning af morgenæggene. Så fandt jeg 4 ens skåle, hvori jeg snittede det sunde vitamintilbehør: gulerødder, agurk, tomat, radiser, banan og grøn peber. Så blev morgenbrødet lagt i ovnen og alarmen på min iPhone blev sat til 13 minutter. Efterhånden duftede der så meget af morgenmad, at de 3 andre drenge ikke længere kunne holde det ud og var begyndt at røre på sig og inden længe sad vi alle sammen rundt om det veldækkede morgenbord, med hvad der hertil hører.
Når morgenmaden er færdig, er min morgentjans også færdig. Så kan jeg koncentrere mig om mit private morgenritual, morgenbad med mere. Men inden ville jeg lige undersøge lejligheden lidt mere og gik ud på den balkon, der hørte til mit soveværelse. Jeg skubbede døren i efter mig og stillede mig ved rækværket og nød søndag morgen trafikkens lette brummen fra Aarhus midtby. Da jeg ville gå ind igen, fandt jeg ud af, at der ikke var noget håndtag i døren. Det var ikke muligt at komme ind igen, heller ikke ved den anden dør, der gik ind til Arnes værelse. Jeg bankede på ruden og døren; men der var ingen inde i lejligheden, der reagerede på det. Gad vide hvor lang tid, der ville gå inden de ville savne mig. Nu stod jeg som pensioneret overlærer på 9. etage og følte mig som medvirkende i en genopsætning af en ulykkelig scene fra Matador. Men det var heldigvis året 2019, så jeg trak blot min mobiltelefon op og ringede til Mogens, der kom og hjalp mig ind i lejligheden igen.
Efter vore morgenritualer var alle klar til at erobre Aarhus.
Vi gik ned til åen og fulgte den nedstrøms imod Aarhusbugten. Mogens var rigtig god til at fortælle om de seværdigheder og andre interessante ting som vi mødte. Flere gange krydsede vi åen. Vi kom forbi en kanoklub, Ceres-huset som nu er plejehjem og i en lille park hilste vi på tre byster af henholdsvis Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær. Alle tre gæve jyder.
Foto 3: – Den engang så legendariske Ceres Havskum, blev oprindeligt brygget her, men efter sammenlægningen med Faxe er bryggeriet væk og dele af området er nu bebygget. Den gamle Ceres-Have er bevaret og udvidet, så den nu udgør et attraktivt rekreativt parkområde ved stien langs Århus-Å
Så nåede vi Åboulevarden, hvor cafeer og restauranter ligger helt ned til Åen. Vi satte os ud for Cafe Faust og bestilte fire fadøl IPA (India Pale Ale). Skønt at kunne mænge sig blandt de unge og smarte.
Foto 4: – Cafe Faust – Mogens forsøger at holde sit lidt halvtunge camera med venstre hånd og tage en selfie
Foto 5: – En tjener kommer springende ud fra Cafe Faust for at hjælpe med et snapshot (man kan se ham i vinduet)
Vi gik så videre ned langs åen til vi endte ved DOKK 1 Aarhus’ nye hovedbibliotek og borgerservice.
Nu kom der et ønske om at besøge et toilet. Mogens havde heldigvis gode erfaringer med dette, fra når han cykler rundt i det danske landskab. Man skal blot opsøge en kirke, så er der altid adgang til toilet og rindende vand. Vi gik derfor op til store torv, her ligger Aarhus Domkirke. Døren til kirken var desværre lukket, da der var mere end 2 timer til den næste gudstjeneste. Gad vide, hvad der foregår i kirken mellem gudstjenesterne. På tovet fandt vi godt nok en toiletbygning; men adgang krævede, at man med sin computer eller smartphone gik på nettet og fandt en hjemmeside og anmode om, at toilet 1 eller toilet 2 blev åbnet. Ikke særligt blindevenligt da den nødvendige tekst på døren ikke var skrevet med punktskrift. Nå, men vi måtte så vælge en alternativ løsning, da vort behov var uopsættelig.
Herefter gik vi op ad Strøget til Rådhus Cafeen.
Cafeen virkede meget hyggelig og betjeningen var meget venlig og hjælpsom. 2 stjerneskud og 2 gryderet med kartoffelmos A’la Rådhus-Cafeen, hertil Rød Tuborg på fad. Regningen løb Mogens med.
Tjeneren var Lene Peugeot, med et efternavn hun er ene om her i landet.
Jeg kom til at spørge hende om, hvad den bedste vin var for en og hun svarede straks ”Bourgogne!”. Herefter fik vi et langt foredrag på et højt fagligt niveau omkring de forskellige rødvine. Lene havde for ikke så længe siden vundet en blindsmagning, hvor hun skulle bestemme tre forskellige vine. Hun ramte plet med alle tre. Det viste sig senere, at Lene havde sin egen hjemmeside og at hun kunne meget andet end sin uddannelse som tjener.
lenesterapi.dk
Vi gik fra Rådhus Cafeen op til banegården, hvor vi stod på Letbanen. Nu havde vi hørt så meget om den Aarhusianske Letbane, så nu ville vi også prøve den. Vi kørte ned forbi Dokk 1 og forbi Kongeskibet, der lige som os var på besøg i Aarhus. Efter en halv snes stop stod vi af og tog letbanetoget den modsatte vej.
Foto 6: – her sidder de blinde mænd og venter på Letbanens næste afgang fra Universitetsparken, og de foreløbige vurderinger fra vore test-kørsler viser, at kun halvdelen af de testede letbane-tog var forsynet med punkterede eller eksede hjul, der larmede og dunkede og så vidt jeg erfarede, var vi absolut ikke udsat for nogen former for uheld, – heller ikke under hverken ind- og udstigning, så toget må opfattes som helt sikkert at opholde sig inde i
Der er ingen niveau-forskel imellem perronen og toget. Toget er ikke førerløst. Det var ikke Jørgen Leth, der annoncerede hvor toget vi kørte med, kørte hen og hvad det næste stop var. Jørgen Leth har fået konkurrence af en nyuddannet skuespiller fra Aarhus.
”Aarhus Letbane benytter Anna Tolstrups stemme i 23 af 26 tog, mens Jørgen Leth lægger stemme til de sidste tre.”
“Jørgen Leth er et luksus-brand. Og når man får lov til at høre ham, så skal man tænke: Orv, fedt! Det glæder jeg mig til at høre igen. Og så går der nok et par dage eller fem, før han pludselig er der igen,” siger letbanedirektør Claus Rehfeld til DR.
De fire letbane-testere fandt Letbanen ok.
På vejen hjem langs Åen kom vi forbi butikken ”Børster og Væv”, det er Blindes Arbejdes butik. Her sælger de produkter, som blinde har fremstillet.
Så kom vi forbi et grønt område, hvor der var nogle støbte skulpturer, der forestillede lækre TV-stole, hvor man lå halvt ned med benene løftet behageligt højt. Skulpturer, der kunne bruges som en behagelig hvilestol, kunstværker, der er til at forstå.
Foto 7: – Sofa-afslapning i letbeton, et godt eksempel på praktisk anvendelig kunst
Hjemme i lejligheden var det tid til at smage på det gode fadøl og de lækre tips. I fjernsynet var der VM-finale i kvindefodbold og Tour de France. Så blev det tid til drinks og god nat og tak for i dag.
Mandag den 8. juli 2019
I dag skal vi besøge Den Gamle By.
Efter den livgivende morgenmad forberedte vi os på at gå over til Den Gamle By, hvor vi havde en aftale klokken 11.
Vejrudsigten for dagen var ikke den bedste; men der skal meget til at stoppe os.
Gåturen til Den Gamle By var ingen fornøjelse. Vi skulle passere en masse vejarbejde. Her brugte man støjende værktøj og maskiner.
Godt at vi havde Mogens med til at føre os sikkert forbi asfaltmaskinen og den støjende lufthammer. En anden modstander var et vejskilt, der over fortovet hang så lavt, at hvis Mogens ikke havde advaret os, var vi gået lige ind i det, da det hang under hovedhøjde.
Mogens tog for øvrigt et billede af det og sendte det til Miljø og Teknik. De svarede ham positivt på hans henvendelse.
Foto 8: – Hovedløs skilteopsætning i Smilets-By (Mette fra Vej og Trafik undskylder!)
Omsider nåde vi Viborgvej 2 og på vejen ind ad hovedindgangen til Den Gamle By mødte vi Ulli Brandt som skulle være vor guide. Da vi var i god tid, blev vi enige om, at mødes med hende på Torvet.
”Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, er et frilandsmuseum for bykultur på Vesterbro i Aarhus Midtby. Det er verdens første frilandsmuseum for købstædernes kultur og historie. Museet er opbygget som en gammel købstad med 75 huse fra 1500- til 1800-tallet bygninger fra 1900-tallet hentet fra 25 forskellige byer i Danmark. Nogle hjem og forretninger er desuden bevaret som tidslommer som de fremstod i forskellige tidsperioder, helt op til i dag.
Den Gamle By er en vandring gennem købstadens historie de sidste 300 år. Gæsterne kan følge udviklingen af boliger, både for borgerskabet og de fattige og udviklingen af erhverv og forretninger.
Lige fra museets begyndelse sikrede det sig værktøj, inventar etc. fra gamle håndværksfag, så publikum kunne få indtryk af købstadens dagligliv i byens huse. Dertil kommer samlinger af ure, dragter, tekstiler, sølvtøj, fajance og legetøj, som er udstillet”.
En bydel var fra 1927 og en anden fra 1973.
Byen er også befolket. Vi mødte nogle tiggere, som modtog en kobberslant fra Arne. Der var også en lirekassemand og hestevogne, der kørte rundt i gaderne.
Vi hørte om Møntmester-gården fra København, som var meget fin.
Foto 9: – Vores guide Ulli Brandt og de tre blinde mænd foran Møntmestergaarden i Den Gamle By
Vi gik fra det gamle til det lidt mere nye, gadebelægningen ændrer sig fra toppede brosten til de kendte flade brosten.
Foto 10: – Pouls Radio i Den Gamle By havde blandt andet Tandberg-båndoptagere, men ikke lige de modeller, vi anvendte
Vi var inde i en radiobutik, hvor vi blev overrasket over de høje priser på for eksempel fjernsyn, båndoptagere og videoafspillere.
Foto 11: -. En ældre Cykel, der står parkeret foran boghandel og isenkram-butikken tjekkes indgående, og ikke mindst den tidlige udgave af en cykellygte kommenteres
Vi var inde i en boghandlerbutik, hvor de havde et eksemplar af min gamle læsebog fra første klasse 1954 ”Ole Bole”. De havde også en stor blyantspidser. Vi var også lige et kik inde hos en isenkræmmer, i Schous Sæbehus og hos en mekaniker, hvor der stod en Ford A.
Foto 12: – Karsten og Arne nyder friheden og kører Ford-A
Så nåede vi den blinde mands lejlighed. Det var Henning Eriksens lejlighed, som han selv havde været med til at genskabe.
“Den Gamle By i Aarhus har genskabt synshandicappede Henning Eriksens Nørrebro-lejlighed fra 1974. Dengang arbejdede han som edb-programmør i det, han kalder de blindes erhvervsmæssige guldalder. I dag er kun få mennesker med synshandicap i arbejde.
Et par brune hyttesko står tæt sammen helt ind til fodpanelet i hjørnet af et kombineret sove-og arbejdsværelse. I tøjskabet, der hænger i ansigtshøjde over en sovesofa, ligger sengetøj, håndklæder, fire par bukser, undertøj og et par uldne trøjer. Alt i sirlige bunker.
På skrivebordet ved siden af fylder en skrivemaskine og en grå telefon med drejeskive, ellers ingenting. Trækker man skufferne ud, afslører indholdet den samme orden og akkuratesse: Papir i én skuffe, kuverter i en anden og saks i en tredje.
Det lillebitte køkken og stuen, hvor Henning Eriksen har sat sig til rette i det, han kalder sin læsestol, følger samme mønster. Når man som han kun kan se meget, meget lidt, så er ordenssans ikke bare en dyd, det er også en nødvendighed.
Det kulturhistoriske museum Den Gamle By i Aarhus har genskabt nu 77-årige Henning Eriksens lejlighed, som den så ud i 1974. Dengang var han 35 år og boede alene i en lille toværelseslejlighed på ydre Nørrebro i København, hvorfra han hver dag gik til og fra sit arbejde som programmør på Gutenberghus.
Vi sluttede rundvisningen af med et kik ind i et jazz-bar.
Foto 13: – ”Jazzbar Bent-J”, en stort set autentisk kopi af en legendarisk århusiansk Jazzbar
Vi gik tilbage til tovet og møntmester gården, hvor vi satte os ved et udskænkningssted og bestilte koldt fadøl og en omgang frikadeller.
Arne og jeg sad lige over for hinanden og indtagelsen af det kolde fadøl var i og for sig foregået uden problemer, ind til jeg lige pludselig mærkede, at Arne tog rundt om mit ølglas. Nu fandt jeg lynhurtigt ud af, at der stod et helt fyldt og uberørt glas øl lidt til højre for mig. Samtidig begyndte Mogens at grine på en måde, som han sjældent havde gjort. Det viste sig, at Arne og jeg havde drukket af det samme glas øl, uden at vi havde bemærket det. Arne blev selvfølgelig kompenseret med en tår fra mit fulde glas. Det var jo ikke overlagt tyveri; men blot en simpel fejltagelse.
Da vi gik videre, mødte vi lirekassemanden og Arne blev interesserede i at vide, hvordan en lirekasse fungerede og han fik også lov til at prøve den. Melodierne befinder sig på papirruller, der har huller som passer til orgelpiberne. Blinde vil godt kunne betjene en lirekasse, hvis det skulle komme der til.
Foto 14: – Arne har talent for lirekasse-omskoling (i baggrunden ses en nærmest måbende turist, der formentlig er overrasket over de store muligheder der findes for musikalske talenter) – under opholdet i Den Gamle By åbenbarede der sig nye muligheder for omskoling af blinde, og selvom Arne ikke blev oplært af Jacob Gade, så faldt han straks ind i enhver form for musikalsk takt, som man kunne ønske sig
Nu var vi fyldt helt op med indtryk fra Den Gamle By. Vi gik derfor ud af en lille sideudgang og stod så i Botanisk Have. Det var dejligt at gå op ad bakken blandt de mange spændende planter til det store drivhus på toppen af bakken.
”Udenfor i Botanisk Have kan du opleve typiske danske landskabstyper som hede og strand og samtidig blive inspireret til at tage ud i ’den rigtige’ natur i Aarhus.
I Væksthusene er naturen i centrum – for både børn og voksne. Her kan du tage en stille slentretur gennem husenes fire klimazoner og nyde naturens skønhed. Eller du kan gå på opdagelse efter lærerige historier om planter og blomster og få et indblik i, hvordan vi mennesker påvirker og bruger naturen som aldrig før.
I Tropehuset bliver du mødt af en trykkende fugtig varme, flagrende sommerfugle og naturtro dyrelyde. Her føler man sig i den grad hensat til fjernere himmelstrøg. Under den enorme kuppel kan du snige dig rundt på smalle stier, og næsten fare vild mellem de store træer og vilde planter. Men pas på, hvor du går! Nogle af planterne er kødædende. Hvis du er modig, kan du komme helt op i trætoppen og se de mange, mange meter ned på træer, planter og blomster under dine fødder.
I Væksthusenes café er der skabt en dejlig oase, et grønt åndehul i midtbyen, hvor du kan nyde lette frokostretter og dejlige kager”.
Vi gik ind i drivhuset samtidig med, at det var begyndt at regne. I drivhuset var der mange små stier, der førte os igennem forskellige klimazoner. Der var mange spændende planter. Åkander, der havde så store blade, at de kunne bære et barn. Agavekaktusser og søjlekaktusser, der var flere meter høje. Midt i det store drivhus var der et cafeteria, som vi også besøgte. Ud over det kolde fadøl var tilbehøret denne gang store velsmagende kokosboller. En særlig lydkulisse var regnens trommen på drivhusets tag, nu var det ikke svært for os at følge med i vejrsituationen.
Efter et par timers tid gik vi hjem igen; men først var vi inde i Rema 1000 og købe en stor flaske Cola og en stor pose isterninger.
Da vi var tilbage i lejligheden, blev der serveret gorgonzola på ristet rugbrød flankeret af kolde snapse og fadøl. En tradition som vi har holdt i hævd siden 1993, da vi var i Sundsøre nær Tise mejeri.
Nu skulle vi desværre til at tage afsked med Mogens, der var nød til at tage hjem til Roskilde. For at mildne den svære afsked havde Mogens taget en flaske særlig god gin med samt tilhørende special tonic. Det overlod han os i den svære stund. Vi takkede mange gange for det hyggelige og opbyggelige samvær, vi havde haft og Mogens gik over til banegården og tog toget hjem.
Nu var vi alene tre blinde; men vi havde ikke tabt modet, der blev produceret drinks. Gin og tonic med citron og isterninger, det er en rigtig god baggrund at have, når dagen skal evalueres.
Tirsdag den 9. juli 2019
Vejret var blevet bedre, så efter morgenmaden kom hynderne ud på tagterrassen og der blev gjort klart til at vi skulle have besøg af Daniel.
Daniel er også blind og han har i flere år været ansat på Blindeinstituttet. Men han har nu sagt sin stilling op og flyttet til Aarhus og bor sammen med sin kæreste, der for øvrigt arbejder i butikken Børster og Væv.
Daniel havde bestil flexhandicap kørsel til klokken 11 og hjem igen klokken halv tre. Daniel fik en rundvisning i lejligheden og blev budt på det gode fadøl. Det var rigtig hyggeligt at tale med Daniel om gamle dage og om hans fremtidsplaner.
Daniel havde for øvrigt anskaffet sig et helt nyt hjælpemiddel for blinde som han viste os.
Det hedder Sunu Band og leverandøren Instrulog fortæller blandt andet:
”Sunu Band er et armbånd. Et diskret armbånd specielt designet til blinde og svagtseende, fyldt med herlig elektronik. Armbåndet består af en rem og en overflade, præcis ligesom et helt almindeligt armbåndsur.
Sunu Band er udstyret med en ultralydssensor der registrerer fysiske forhindringer foran dig. Det betyder at du langt nemmere og langt mere sikkert kan navigere rundt, både udenfor og indenfor, netop fordi Sunu Bands ultralydssensor opdager fysiske objekter, også i hovedhøjde.
Overvej fordelene ved at:
Opdage ukendt vejarbejde på din vej fra A til B.
Undgå at støde ind i større grene, skilte og lignende.
Følge med når du står i kø til skranken, eksempelvis i lufthavnen når du skal ud og rejse med Sunu Band!
Navigere rundt indenfor på din arbejdsplads eller på skolen, eller andre mere eller mindre ukendte steder, hvor fysiske forhindringer kan opstå.
Find åbne døre når du bevæger dig rundt”.
Vi konkluderede, at Sunu Band nok kan det samme, som en trænet blind kan med sin hørelse.
Måske havde den været god at have med i mandags, da vi passerede det lavt hængende vejskilt på Carl Blochs Gade.
Vi havde nu mulighed for at anrette en frokost eller at bestille pizzaer. Vi blev enige om at bestille pizzaer, for at gøre det hele lidt nemmere troede vi.
Det viste sig overraskende nok, at være umuligt at få bragt pizzaer ud til os. Nogle pizzeriaer var lukket ind til klokken tre og andre bragte ikke pizzaer ud. Jeg måtte ringe til Mogens og bede ham om hjælp. Han fandt på nettet nye pizzeriaer som jeg ringede til; men det gav heller ikke noget positivt resultat. Mogens fandt ud af, at firmaet ”Just Eta” kunne levere pizzaer ud, hvis man gik på deres hjemmeside og bestilte online. Man skulle selvfølgelig først oprette sig som bruger og hvis man som Mogens boede i Roskilde, nægtede systemet at samarbejde med Mogens om levering til Åhusene. Mogens opfordrede mig til sidst, til at ringe til ”Just Eat’s” hjælpenummer. Jeg fik en sød dame i røret og fortalte hende, om vore trængsler og hvilken svær situation vi stod i og ikke mindst med vores sultne gæst. Hun forbarmede sig over os og hviskede et telefonnummer på et pizzeria, som man kunne ringe til og som bringer pizzaer ud. Jeg ringede til dem og de ville komme ud til os med pizzaer om tre kvarter. Projektet pizzaer havde nu taget flere timer og det var ved at være tiden, hvor Daniel skulle med sin flexhandicap kørsel hjem.
Vi stod og ventede nede på gaden ud for vor opgang, da bilen kom kørende. Men det var ikke flexhandicap; men vore pizzaer. Kort tid efter kom Daniels flexhandicap og han fik selvfølgelig en pizza-bakke med sig hjem. Vi tre andre satte os op på vor tagterrasse og nød de lækre pizzaer i det flotte solskinsvejr.
Så blev vi ringet op at Daniel, der godt ville vide hvad det var for et pizzeria vi havde bestilt de lækre pizzaer fra.
Sidst på dagen satte vi os ud på den vestvendte terrasse, hvor solen skinnede og hvor der var stole og et bord. Lukkede man øjnene, kunne man godt tro, at man befandt sig i Spanien med den summende biltrafik og ikke mindst, da Karsten serverede tre drinks – whisky og cola med kolde isterninger, blev forestillingen perfekt.
Vi afviklede nu den årlige konkurrence, hvem kan huske rækken af vore sommerhusferier. Vi kan fortsat ikke sige de nu 29 sommerhusferier i den rigtige rækkefølge.
Så blev de frosne rejer tøet op og der blev serveret en let frokost. Senere whisky on the rock inden opvaskemaskinen blev sat i gang og der blev sagt pænt god nat.
Onsdag den 10. juli 2019
Efter det livgivende morgenbord: kaffe, det sunde vitamintilskud, æg og varme håndværkere, holdt vi rådslagning. Hvad skal dagen indholdet af kulturelle, interessante og sjove indslag. Jeg ringede vedrørende en havnerundfart. Det var der ikke mulighed for, da de ikke sejlede hver dag. Jeg spurgte også til kanoudlejning; men det viste sig, at de mange kanoer, der lå nær os, tilhørte en kanoklub. Så var der Moesgaard Museum, der ligger 6 kilometer fra os. Men der var også Naturhistorisk Museum, som ligger tæt på os. Her vidste jeg, at de havde en udstilling om Troels Kløvedal. Jeg ringede til dem og fik Henriette i røret. Hun ville meget gerne guide os rundt på udstillingen, så vi aftalte, at mødes med hende klokken 13.
Vi bestilte en taxa og stillede os op uden for vor hoveddør. Pludselig var der en mand, taxachaufføren, der sagde: ”Nu er taxaen ankommet”. Underligt, vi havde da ikke hørt, at der var kommet en bil. Årsagen var den, at taxaen var af mærket Tesla, en eldrevet bil og den var helt lydløs. Spændende, det var første gang vi skulle prøve at køre i en Tesla. Chaufføren var meget flink og villig til at svare på alle vore spørgsmål.
Det var en model S Tesla. Den var stor og behagelig at side i og helt lydløs. Den kan køre 250 kilometer bykørsel på en opladning. Chaufføren har solceller på sit hustag og oplader bilens batterier om natten. Den vejer 2 og et halvt tons, da hele bunden er fyldt med batterier. Hvor mange gear har den? ”2000, da der er automatisk gear og ingen kobling, grinede han. Nu spurgte chaufføren om vi ville prøve dens acceleration evne. Det ville vi gerne. Han fandt en passende bakke op til universitetsbyen. Så trykkede han ”sømmet” i bund. Vi blev trykket hårdt tilbage i sædet af den meget kraftige akseration. Det havde været en virkelig interessant køretur til Naturhistorisk Museum.
Vi blev på museet budt velkommen af Henriette, der viste sig at være en sød og faglig dygtig og vidende guide og god fortæller. Hun beskrev levende Troels Kløvedals barndom og opvækst, uddannelse og om hans halvtredsårs lange liv på skibet Nordkaperen.
Fra den 1. november 2018 til 8. september 2019 kan man i udstillingen “Frihedens Værksted” opleve Troels Kløvedals eventyrlige sejlerliv og møde med verdens kulturer.
Hvis der er nogen, der kender verdens natur og kulturer på egen krop, så var det forfatter og opdagelsesrejsende Troels Kløvedal. En mand, der altid satte friheden og drømmene højt.
Udstillingen “Frihedens Værksted” sætter fokus på livet og rejserne med Nordkaperen – tæt på og i pagt med naturen. I udstillingen kan man bl.a. opleve aldrig-viste klip fra rejserne med Nordkaperen og ikke mindst en lang række af Troels Kløvedals private ejendele – genstande, der aldrig har været udstillet før.
Udstillingen stiller også skarpt på livets store spørgsmål om kærlighed og frihed og fællesskab. Den handler om at rejse ud og komme hjem igen, at møde fremmede med nysgerrighed og tillid, at elske naturen og vogte sig for dens kræfter og at blive ved med at gøre sig dygtigere og klogere på verden.
Man kan gå på opdagelse i et væld af kultur- og naturhistoriske genstande, som Troels Kløvedal har samlet fra hele verden. Derudover kan man opleve, hvordan Nordkaperen er indrettet under dæk og få følelsen af at stå til søs. Der findes et ‘raritetskabinet’ over spændende private genstande fra de mange rejser. Udstillingen har udblik til verdens fjerneste egne – fra Bali og Kina til Påskeøen – men også til Danmark og Djursland, hvor Troels Kløvedal virkelig følte sig hjemme”.
Vi oplevede en model af Nordkaperen i fuld størrelse og følte på nogle af de mange genstande, som Troels havde bragt med hjem fra sine mange rejser jorden rundt.
Vi sagde nu farvel til Henriette og takkede for en meget interessant og levende fortælling om Troels Kløvedal, hvis bøger jeg bestemt skal til at læse.
Vi havde besluttet os for at besøge varehuset Salling, der ligger på Strøget i Aarhus. På toppen af bygningen er der en populær tagterrasse, som vi godt ville se nærmere på.
Vi fik Henriette til at udpege den retning vi skulle gå og hvad vi skulle være opmærksom på.
Det blev en spændende ekspedition ind i det indre Aarhus. Mange gange fik vi hjælp af de mennesker som vi mødte og som tænkte, at de 3 blinde mænd ser ud, som om de ikke har været her før.
Men vi nåede vort mål.
”I Salling finder du alting under ét tag. I det eksklusive stormagasin midt på Strøget kan du finde kendte mærkevarer, eksklusivt design og de nyeste tendenser inden for både tøj, mad og boligindretning.
Hver etage i stormagasinet rummer sin helt egen verden af varer fra tidens hotteste designere. Du kan finde alt fra tøj til ting til boligen, sko og accessoires. Den populære bager er også et besøg værd, ligesom du kan finde lækre delikatesser i Salling Super, som du finder i kælderetagen. Får du brug for at hvile fødderne, kan du tage en pause med en kop kaffe eller kakao i Starbucks.
”Salling ROOFTOP er en oase på toppen af Salling, hvor du får en flot panoramaudsigt over Aarhus by og bugt. Her kan du tage en pause i den hyggelige café og nyde den flotte udsigt over byens tage og den travle gågade fra flere udkigsområder. Du kan komme op på Salling ROOFTOP direkte fra gaden via en bro fra Sallings parkeringshus eller ved at tage trapperne eller elevatoren i Salling”.
Tjener Jacob fandt et godt bord til os. Solen skinnede og der var mange mennesker på terrassen. Vi bestilte en Rød Tuborg på fad her, samt hver en salat, vi bedst kunne tænke os. Vi bad tjeneren om at holde lidt øje med vort bord, det kunne jo være vi ville gøre nogle flere bestillinger. Tjener Jacob foreslog, at vi fik hans telefonnummer, så kunne vi jo sende en SMS, når vi ønskede betjening. Det fandt vi som en rigtig god ide, der for øvrigt ville gøre vore gamle ide med brugen af en elektronisk dørklokke overflødig. Inden længe sendte Arne en SMS af sted til Jacob: ”De blinde mænd er tørstige!”
Terrassen kan inde og ude rumme op til 750 gæster. Et populært sted at nyde en forfriskning eller frokost, sammen med den flotte udsigt over Aarhus. Sjovt at mænge sig blandt de rige og smukke.
Nå, men til sidst måtte vi jo hjem igen til vor penthouselejlighed. Den flinke tjener fulgte os ned med elevatoren og ud på gaden rundt om hjørnet og stillede os op et sted, hvor en taxa ville kunne tage os op. Vi blev af en flink taxachauffør kørt tilbage til Åhusene 11. Det tog godt nok sin tid, da der var meget trafik og kø af biler i det centrale Aarhus.
Hjemme i lejligheden satte vi os ud på den solbeskinnede terrasse og nød den summende pendlertrafik, ind til jeg serverede hot dog med rå løg. Senere serverede Karsten en meget velsmagende Irsk kaffe med flødeskum på toppen. En god baggrund for at evaluere en meget interessant og morsom dag.
Torsdag den 11. juli 2019
I dag får vi besøg af Ejgil og Birgit. Det er forældrene til den blinde dreng Morten, som vi mødte første gang, da vi var i Kannestæderne 2003.
Arne støvsugede og rengjorde toiletterne og vi andre ryddede op og gjorde klar til at modtage gæster. Klokken halv tolv ankom Ejgil og Birgit, samt deres lille hund Tulle. De fik en rundvisning i lejligheden. De smagte på vor gode øl og vi fik en god og hyggelig snak om før og nu. De havde læst min bog ”Blinde ferier” og synes den var rigtig god og morsom. Deres to sønner var godt i gang med at uddanne sig. Den ene som ingeniør og den anden som tømrer.
Efter et par timers forløb blev vi enige om at gå en tur langs åen til bymidten og se om vi kunne finde et godt sted at spise frokost.
Vi gik en god tur langs åen og slingrede ned ad Vestergade og til sidst, med hjælp af Arnes Blindsquare app, endte vi på Rådhus cafeen, hvor Lene stod i døren og bød os indenfor. Vi fik en gammel Carlsberg fra 1883, hertil bestilte nogen stjerneskud, stegt flæsk med persillesovs og en enkelt bestilte biksemad. Det var meget hyggeligt at være tilbage i Rådhuscafeen og blive betjent af Lene. På vejen tilbage spillede rådhusklokkerne liflig musik på husets klokkespil.
Når man ikke er kendt i Aarhus, er Aarhus en stor by, hvor det ikke er så let at finde rundt. Men ved hjælp af vore GPS fandt vi til sidst tilbage til vor lejlighed. Vi tændte den store Tv-skærm og så de sidste 10 minutter af Tour de France. Så sagde vi farvel og tak for en hyggelig dag til Ejgil og Birgit, samt Tulle, som for øvrigt havde ligget i deres bil, mens vi var i byen.
Vi gik nu i gang med at smage på vort gode fadøl og senere varmede jeg frikadeller og flutes som tilbehør til øllet.
Så meldte Karsten, at nu var fadet med Tuborg Classic tomt. Hancock øllet havde vi opgivet, da det skummede for meget; men vi havde da fortsat øl i fadet med Grimbergen.
I morgen skal vi pakke vore ting og forlade lejligheden for at tage hjem til København Nord.
Fredag den 12. juli 2019
Vi stod op som vi plejede og indtog vort sædvanlige morgenmåltid. De fødevarer som var tilbage og som ikke skulle bruges, blev sendt ned igennem affaldsskakten. Vi forsynede os dog til hjemrejsen med frikadeller, hårdkogte æg, flutes og dåseøl. Men vi måtte alligevel efterlade en del poser tips og nogle dåseøl.
Så kom Jonas og hentede det dejlige ølanlæg.
Da vi havde fået pakket og ryddet af, slutrengøring var en del af huslejen, satte vi os ud på køkkenterrassen og nød det gode vejr, ind til vi skulle ringe efter en taxa.
Så forlod vi lejligheden efterladende de 3 nøgler på køkkenbordet, som vi havde aftalt med Michael.
Taxachaufføren var flink og fulgte os hen til banegårdens billetkontor, hvor vi fik kontakt med ledsagertjenesten, der fulgte os ned til spor 2, samtidig med at vor tog kørte ind. Vi blev efterladt i vogn 81 på vore reserverede pladser. Så blev toget fra Struer koblet på vores tog, samtidig med at Karsten delte en omgang ”flødekarameller” rundt, og nu gik det i fuld fart ned gennem Jylland. Efter planen skulle det tage 3 timer og 20 minutter at nå til Københavns Hovedbanegård. Selv om vi ikke troede på det, kom det dog til at holde stik. DSB kan også overraske.
Vi sendte en SMS til Michael og sagde tak for lånet af lejligheden og vi blev også ringet op af Mogens, der lige ville sikre sig, at vi var kommet godt med toget.
Michael svarede senere min SMS:
”Hej Peter
Tak for chips og velkommen en anden gang.
Der er vist nok til vores forbrug det næste halve år.
Øllene rækker ikke så langt.
I skal være velkomne en anden gang.
Mit blodtryk er faldet her for 4 timer siden. 3 ugers ferie uden vagt.
Ha en god sommer og hils.
Send from my iPhone
Michael Buus Sørensen”
Undervejs spiste vi vore madpakker og drak nogle kolde dåseøl til.
Pludselig var der en dame, der spurgte Arne, om hun måtte låne hans blindestok. Hvad var det for noget, var der en passager, der var blevet akut blind? Det viste sig imidlertid, at kvindens datter havde tabt sin mobiltelefon ned bag sædet og den var ikke til at få ud. Ved hjælp af Arnes blindestok lykkedes det dog kvinden at få mobiltelefonen halet fri igen. En blindestok er et rigtigt godt hjælpemiddel.
I Fredericia blev der koblet endnu et tog sammen med vores tog, og i Odense fik de mange mennesker, der stod op mulighed for at skifte til et tog med ledige siddepladser. I Odense fik vi også af vide, at der nu kun var et stop inden Københavns Hovedbanegård, kan det nu passe? Stationen hed Køge Nord. Så skal vi altså køre på den nye strækning mellem Køge Nord og København.
Da vi nåede til København, var vi heldige, for Karstens kone Trudi stod og tog imod os. Trudi var flink og kørte os helt hjem til vore adresser.
En meget flot afslutning på en god, interessant og sjov uge i det ukendte Aarhus, som vi nu kender meget bedre.
Med venlig hilsen
Peter Frederik Hansen.